Organisation

Polyteknisk Forening er organiseret omkring de studieråd, som indstiller repræsentanter til PFs øverste organ kaldet Fællesrådet. Fællesrådet nedsætter en bestyrelse, som er ansvarlig for den daglige drift af foreningen. Derudover består PF af en række råd og udvalg med forskellige funktioner.

Uanset hvor du vil engagere dig i foreningen, så garanterer vi et bredt netværk på tværs af uddannelsesretninger og årgange, sjove udfordringer og muligheden for at sætte dit eget præg på foreningen.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at komme forbi Bestyrelseskontoret til en snak om hvordan du kan komme i gang med at være frivillig i foreningen. De holder til bagved S-Huset i Lyngby.

Er du allerede en aktiv del af foreningen, så husk at gå ind og følge PF Aktiv på Facebook, hvor vi løbende smider beskeder op til vores frivillige.


Bliv frivillig

Har du lyst til at være en aktiv del af PF? Uanset om du er mest til at lave fede events, sætte lys og lyd op til vores koncerter, arrangere ture, deltage i klubaktiviteter, sætte den politiske agenda for foreningen eller være med til at forbedre uddannelserne, så har PF noget for dig!

Vores forening er rigtig stor og har mange forskellige dele, der laver vidt forskellige ting:

Studieråd

Et godt sted at starte er i dit studieråd. Her møder du folk fra din egen retning på tværs af årgange, og du kan høre om alt det, der foregår i PF og på DTU generelt.

Eventudvalget

Vil du hjælpe med at udtænke eller afvikle events, så skal du da være med i vores eventpulje. Det er en Facebook gruppe hvor vi skriver ud hvis vi skal bruge hjælp til events.  Desuden kan du kontakte event@pf.dk hvis du har idéer til nye events og du kan se vores kalender for de events vi allerede laver.

Studiestarten

Vil du være med til at lave studiestart på DTU, kan du enten blive vektor eller KABS i bachelorstudiestarten, eller buddy eller Master Student Coordinator i kandidatstudiestarten.

Politisk Grupe

Foreningens politiske holdninger bliver sat af Politisk gruppe, hvor du kan komme og snakke om de DTU-studerendes holdning til emner såsom klima, SU, internationalisering mm.

Fagligudvalget

Er du mere til diskussioner om fagligheden på dit studie, så er Fagligudvalget for dig.

Socialpolitisk udvalg

Vil du være med i de diskussioner vi har om studiemiljø og studentervelfærd på DTU, så skal du være med i Socialpolitisk udvalg.

CREW

Foreningens politiske holdninger bliver sat af Politisk gruppe, hvor du kan komme og snakke om de DTU-studerendes holdning til emner såsom klima, SU, internationalisering mm.

S-Huset

I S-Huset har vi altid brug for nye medarbejdere, både til Kaffestuen, S-Huset i Ballerup, Kælderbaren og Verners Kælder - så hvis du vil have et lækkert studiejob på campus, skal du endelig bare kontakte os.

Klubber

PF har lang række klubber, som du kan blive en del af - og så kan du også starte din egen, hvis din hobby ikke er repræsenteret i en af de nuværende klubber.

Sidst opdateret: 04/12/2022