Caféer og Barer

S-Huset er fællesbetegnelsen for en masse aktiviteter og barer. Her kan du se lidt om hvad de forskellige steder har at tilbyde.

Lyngby Campus:

  • Kaffestuen - café i S-Huset Lyngby i bygning 101E
  • Pejsestuen- lounge i S-Huset Lyngby i bygning 101E
  • Kælderbaren - bar i S-Huset Lyngby i bygning 101E
  • PF Café - café i bygning 306
  • Læsesalen - bag Pejsestuen

Ballerup Campus:

  • S-Hus Ballerup - lounge og café i bygning 15B på stueetagen
  • Verners Kælder - bar i kælderen i bygning 19
  • Læsesalen - in bygning 15 over kantinen

Kaffestuen og Pejsestuen

I daglig tale kaldes Kaffestuen og Pejsestuen bare for S-Huset Lyngby. Men de kan deles op, og mens Kaffestuen kun er åben i dagtimerne, holder Pejsestuen nogle gange åbent til stand-up eller koncerter.

Kaffestuen er en café hvor der kan købes både mad og drikke til studievenlige priser, med yderligere rabatter til PF-medlemmer. Det er i Kaffestuen at der kan købes billetter til de forskellige S-Hus arrangementer. Det er også muligt at låne forskellige spil, f.eks. billard eller brætspil.

Pejsestuen er S-Husets loungeområde. Her findes der poolborde, bordfoldboldborde og dejlige sofaer hvor man kan sidde og nyde sin kaffe, sodavand eller øl. Fra Pejsestuen findes også udgangen til S-Hus gården, hvor man i de varme sommerdage kan sidde og nyde vejret. I S-Hus gården findes desuden den flittigt benyttede ølbowlingbane.


Kælderbaren

Kælderbaren er åben mandag til fredag og mange lørdage fra kl. 19, og byder på et lækkert udvalg af cocktails og specialøl, god musik og glade mennesker. På udvalgte fredage er der gratis live musik, når vi holder FredagsRock. Du kan se hvilke fredage på semesterplakaten eller i kalenderen. I Kælderbaren er der happy hour fra 19-22, hvor du kan få billige fadøl og drinks.


PF Caféen

PF Caféen ligger i bygning 306 i tredje kvadrant. Beliggende nær forelæsningslokaler og grupperegningslokaler er PF Caféen et yndet besøgssted for de kaffetrængende og sukkerhungrede studerende. Her findes et godt udvalg af mad og drikke til den lille, store eller hyggelige sult.


Læsesalen Lyngby

Læsesalen er det bagerste lokale i S-Huset Lyngby, hvor man kan sidde i fred og fordybe sig i sit studie. Lokalet er indrettet med borde og stole, så der er mulighed for gruppearbejde.

Vi låner indimellem Læsesalen ud i aftentimerne til DTU koret, til foredrag eller til blodbanken.


S-Huset Ballerup

S-Huset er en café hvor der kan købes både mad og drikke til studievenlige priser, med yderligere rabatter til PF-medlemmer. Det er et hyggeligt sted at hænge ud og lade op til forelæsning med spil og en PlayStation 4. Det er desuden i S-Huset, der kan købes billetter til de forskellige S-Hus og PF arrangementer.


Verners Kælder

Verners Kælder er fredagbaren på Ballerup Campus. Der er pool, beer pong border, bordtennis og bordfodbold, samt mulighed for at købe øl og drinks. Det er en stor fredagsbar hvor man næsten altid kan få et sted at sidde. Om sommeren er der desuden udgang til en lækkert græsområde med borde og bænke.

Verners har desuden fået en lille ekstra bar - Skuden. Skuden har masser af charme og holder små særlige arrangementer.


Læsesalen Ballerup

Læsesalen er lokalet over kantinen i bygning 15, hvor man kan sidde i fred og fordybe sig i sit studie. Lokalet er indrettet med borde og stole, så der er mulighed for gruppearbejde.

Sidst opdateret: 03/11/2022