Kaffestuen Lyngby og Pejsestuen

I daglig tale kaldes Kaffestuen og Pejsestuen bare for S-Huset Lyngby. Men de kan deles op, og mens Kaffestuen kun er åben i dagtimerne, holder Pejsestuen nogle gange åbent til stand-up eller koncerter.

Kaffestuen er en café hvor der kan købes både mad og drikke til studievenlige priser, med yderligere rabatter til PF-medlemmer. Det er i Kaffestuen at der kan købes billetter til de forskellige S-Hus arrangementer. Det er også muligt at låne forskellige spil, f.eks. billard eller brætspil.

Pejsestuen er S-Husets loungeområde. Her findes der poolborde, bordfoldboldborde og dejlige sofaer hvor man kan sidde og nyde sin kaffe, sodavand eller øl. Fra Pejsestuen findes også udgangen til S-Hus gården, hvor man i de varme sommerdage kan sidde og nyde vejret. I S-Hus gården findes desuden den flittigt benyttede ølbowlingbane.

Sidst opdateret: 08/11/2017