C. S/M+KID

S/M+KID-Rådet

Civil Softwareteknologi, Civil Matematik & teknologi samt Civil Kunstig Intelligens og Datas studieråd (S/M+KID-Rådet) består af ca. 70 medlemmer på tværs af alle årgange. Vi afholder rådsmøde ca. en gang om måneden, hvor vi typisk er 40-50 medlemmer tilstede. Vi har et stort fokus på internt sammenhold og hygge, så vi spiser altid mad sammen inden mødet og nyder typisk et stykke hjemmebagt kage til møderne.

Generelt fokuserer vi på, at det skal være fedt at være studerende på ovenstående linjer. Dette gør vi ved en masse årlige, sociale arrangementer som blandt andet julefrokost, påskefrokost, pigemiddag, hyttetur samt andre arrangementer, som medlemmerne kan have lyst til at afholde. Derudover samarbejder vi også med virksomheder omkring arrangementer med faglige, relevante oplæg for alle de studerende, hvor networking også ofte er en del af arrangementet.

Hvis du er interesseret i at se nogle af de ting, vi laver, så kan du gå ind på facebook og ”like” S/M Rådets Infoside. Her holder vi alle opdateret omkring, hvad vi går og laver.

Læser du Softwareteknologi, Matematik & teknologi eller Kunstig Intelligens og Data, og vil du gerne være med til at bidrage til et bedre studiemiljø på din linje samt være en del af et sjovt fællesskab, så kom og vær med i S/M+KID-rådet! Man er altid velkommen til at deltage i et af vores møder for at se om det er noget for en. Du kan tage fat i din vektor eller skrive en mail til enten s153569@student.dtu.dk eller s164202@student.dtu.dk, og så sørger vi for at fortælle dig hvornår næste møde er. Datoerne for de næste møder kan også findes i bunden af siden. Når vi nærmer os møderne vil dagsorden samt lokale også være tilgængelig.

Mange venlige hilsner
Toke Bøgelund-Andersen og Aksel Kaastrup Rasmussen
Formænd for S/M+KID-rådet 2019.

 

Kommende møder:

20. November – Læsesalen, bygning 101. Dagsorden

8. Januar – Mødecenteret bygning 101

6. Februar – Mødecenteret bygning 101

Sidst opdateret: 13/11/2018