PF PDF Udskriv E-mail

Polyteknisk Forening (PF) er studenterorganisationen ved DTU og repræsenterer alle ingeniørstuderende ved DTU. PF er, med sine mere end 160 år på bagen, Danmarks ældste studenterorganisation.

De mange års virke og erfaringerne har formet PF til at være en forening, der er involveret i stort set alle områder af de studerendes liv. PF består ikke blot af aktive studenterpolitikere, der udvikler ingeniørstudiet så det afspejler de studerendes ønsker og krav, men også iværksættere som skaber studentersociale aktiviteter. PF har stiftet Polyteknisk Boghandel og Forlag, PF caféen, samt S-Huset (studenterhuset på DTU). Sidst men ikke mindst er det PF der afholder rusture og studiestartsaktiviteter på DTU.

 

PF’s arbejde og indflydelse

PF er uafhængig af partipolitik. Foreningens arbejde og politik bliver bestemt af de aktive i PF’s udvalg hvor alle medlemmer er studerende. Gennem DTU’s historie har PF udviklet sig til at være en forening med mange interesser og meget indflydelse. PF arbejder for at studiet og livet på DTU bliver spændende for de studerende.

At PF har indflydelse på DTU, skyldes overordnet 2 ting: Antallet af medlemmer og indsatsen fra de aktive. Omkring 90 % af DTU’s studerende er medlemmer af PF, hvorfor det med rette kan sige, at PF repræsenterer de studerende ved DTU. Derudover har PF inden for alle sektorer en stor skare af aktive. Det er i høj grad i kraft af disse aktive, at PF deltager i og gennemfører så mange studenterpolitiske og -sociale tiltag. Gennem PF har DTU’s studerende mulighed for at gøre brug af rigtig mange tilbud. Læs mere om de forskellige dele af PF i menuen til venstre.

Sidst opdateret ( Sunday 11. January 2009 )